torsdag den 26. april 2012

Snart 1 måned siden!

Hejsa allesammen

Ja, som i kan se, så har der været stille på bloggen den sidste månede, da har bare ikke lige været energien til det. Der sker så mange ting lige for tiden.
Jeg burde vist også lave lidt om på min blog, for der står flere ting, som ja, ikke er helt up to date mht. mig.

For dem som ikke ved det, så fik jeg i september konstateret ADHD plus det løse, som jeg kalder det! Hehe. Altså i min situation er man bare nødt til at have lidt humor engang imellem, for ellers så vil livet se meget trist og gråt ud, som det nu også har gjort den sidste månede i mere end en forstand.
Jeg har jo gået og ventet på at skulle i behandling for min ADHD og igår oprandt dagen efter 8 måneders venten og jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forventet. Jeg skulle lige lave have lavet nogle prøver, som de så gerne skulle have noget svar på på mandag, hvor jeg skal derind igen og mødes med Doktormanden og min sygeplejeske igen! Og så skal jeg forhåbentlig begynde på medicin der.
Det er mærkeligt og tænke på, ja, det er faktisk ret så skræmmende og for første gange nogen sinde, sagde jeg den anden dag til min dejlige mand, at jeg var bange. Bange for hvad der skal ske!
Et ord jeg ALDRIG har sagt højt til nogen før. Mig bange!!!!!! pssssssssst det kan da ikke passe, men jo, som en anden blogger, der er ligesom mig skriver, så er det jo en hækle fejl i kysen hun har og jeg syntes det er et passende udtryk for mig også! :o)
For ja, ADHD er en hjerneskade og det er ligesom om, at så snart man nævner det eller siger man har ADHD el. lignende, så løber folk skrigende væk, de er mere bange for det de ikke kan se, end noget andet og ja, jeg syntes skisme det er en skam, for de går faktisk glip af en rigtig sjov person!! *host* hvis jeg selv skal sige det til tider! Hahahahaha
Og ja, så tænker den kloge person nok, jamen, så kan du jo bare lade være med at nævne det!!! Jamen altså, i kender det jo godt, hver gang man mødes med nogen så kører samtalen nogenlunde sådan her:
"Nå, jamen hvad arbejder du så med"
"Jamen, jeg er smørebrødsjomfru"
"Nå, hvor henne"
" Ja, jeg arbejder ikke ligenu"
"Hvorfor ikke"
"Fordi jeg går sygmeldt"
"Nå, for hvad dog"
"Jamen, jeg fik en svær depression og ja, så fandt de så ud af senere at jeg faktisk havde ADHD"


Ja, nu kan det svar gå flere veje fra den anden part!!!
Svar 1.

"Ej, det er jeg godt nok ked af at høre"

  Der er ikke noget at være ked af, det er jo med til at gøre mig til den person jeg er på godt og ondt. :o)

Svar nr 2:

"Nå, men hvornår bliver du så rask igen!!!

 Øhh ja, rask bliver jeg aldrig, vel! :o) ADHD er ikke bare noget der forsvinder, det er som sagt en hjerneskade/fejl i min hjerne

Svar 3:

Pinlig tavshed

Svar 4:  Det kender jeg også en der har, men du har da ikke DAMP! Du er da ikke vild!

Nej, min ADHD er mere den hypoaktive end den hyperaktive. Den hypoaktive er den, hvor min hyperaktivitet faktisk er inde i hjernen. Den kører for fuld udblæsning nonstop, med den ene idé efter den anden osv. og ja, jeg bliver hurtigt drænet for energi.


Og så er der også de mennesker som bare snakker med mig og spørger ind til det og det syntes jeg faktisk er rart, for det viser at de ikke er bange for mig/det, men jeg vil ligeså gerne snakke om alt muligt andet især mine hobbyer, for min sygdom er jo ikke det der definere hvem jeg er, men det er en del af mig og min hverdag.


Mine tanker kører jo på fuld blus og ja, jeg sidder da også og er lidt trist for tiden, for jeg bange for at min ærlighed måske også er noget af det der skræmmer folk fra at melde sig til de ting jeg løbende har forsøgt at arrangere.
Jeg håber stadigvæk på at "Scrap i Stoholm i august" bliver en realitet, men jeg er også efterhånden ved at være indeforstået med, at det nok ikke gør, men jeg håber det da stadigvæk inderst inde.
Hvad det er der ikke får folk til at melde sig til ved jeg ikke. Jeg ved ikke om de syntes det er for dyrt, men igen, det ville være rart med feedback om, hvad det er, så man kan ændre det til næste gang, hvis jeg har mod på at forsøge at arrangere noget igen. 


Det var lige nogle tanker jeg lige havde brug for at lufte lidt. Jeg har ikke været så kreativ igen på det sidste, men jeg har da forsøgt mig lidt. I må undskylde billedekvaliteten, men de er taget med min tlf og jeg er stadigvæk lige ved at lære det.













Det sidste kort er jeg ikke helt tilfreds med, men jeg skulle lige prøve mig frem med tyl, som nogle af jer andre har gjort SÅ flot, men det er sgu svært på mini ginen! Kors i skuret da. Hahahaha
Det store åbne hvid "hul til højre på kortet er så der kan blive skrevet navn derpå!


Det var lidt fra min overfyldte hjerne, ved ikke lige hvornår jeg kommer på igen og jeg undskylder så mange gange fordi jeg ikke har fået skrevet og kommenteret på jeres blogge fornyligt, jeg har bare ikke lige kunne overskue det, men jeg læser stadigvæk jeres blogs, det skal i ikke være i tvivl om.

Knus & krammer

Mie

10 kommentarer:

  1. Dine kort er rigtig søde komfi kort.
    Puh ha =D jeg var lige på rundtur i knolden på dig =D Først, hvis jeg mødte IRL, ville du få et stort knus. Din hæklefejl til trods =D
    Derefter vil da opfordre dig til, at skrive de ting om dit arrangement, på scrapsisters, ligesom du har skrevet her. Det er jo gode tanker, og du vil da få udbetalt ved kasse 1, når folk kommenterer. Der er kommet mange nye på ss, så måske.....
    Knus

    SvarSlet
  2. Kære mie nu kan jeg kun tale for mig selv. Jeg er fuldstændig ligeglad med at du har Adhd, det ville aldrig afholde mig fra at tale med dig eller bekymre mig om dig. Håber vi snart får mødt hinanden irl. Den weekend du prøver at stable på bene ville jeg ønske jeg kunne sige ja til men jeg er tryghedsnakoman og en hel weekend med fremmede ville få mig til at gå i spåner.
    Klem

    SvarSlet
  3. Søde og enkle kort du har lavet. God bedring til dig hvis da kan sige det ):

    SvarSlet
  4. super flotte kort og så lige en sød krammer til dig. ang din ADHD, vi har det os i min familie og det er utroligt søde mennesker ;O)) og helt almindelige ganske som du og jeg. eneste forskel er bare at de indimellem er lidt i øst og vest men hvem hulen er i virkeligheden ikke det ;O))) Super go dag og kram

    SvarSlet
  5. ehm lige en ting. ang Stokholm.. jeg ville rigtig gerne men jeg har simpelthen ikke penge til rejse og overnatning evt. æv.. men søde det er for langt væk.

    SvarSlet
  6. Så fine kort, du har lavet - OGSÅ det med ginen og tyl :)

    Ja, det må være svært at bære rundt på en "usynlig" sygdom. Jeg har en veninde med ADHD og hun er det af de mest hjertevarme og medfølende mennesker, jeg kender. Hun arbejder i flexjob på en café for misbrugere - så selvom man har et lille handicap som ADHD, så kan man jo sagtens være noget for andre og for samfundet. Kære du .. et er da så sejt gået, at tage initiativ til en scrap-tur til Sverige .. skynd dig at smid lidt reklame for det på Scrapsister .. og så ellers pøj pøj med det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jytte jeg tror du har læst forkert. *gs* det er i Stoholm i midtjylland imellem Skive og Viborg og ikke i Sverige. Hihihi Knus Mie

      Slet
  7. Det er et rigtig godt indlæg og så utroligt godt du beskriver din sygdom.
    Tak for din åbenhed omkring dig selv - og dit psykiske brist - som det jo er. Perfekt beskrivelse med hæklefejlen.
    Vi er mange der fejler noget psykisk, og det er så svært for andre at forstå. Lige indtil de selv - eller deres familie bliver ramt.
    Det er jo heller ikke alle der forstår hvad det vil sige at miste ved dødsfald, eller blive skilt, eller være miste sig job..
    Som alt andet forstår man det først helt rigtigt, når man har prøvet det på egen krop.
    Det kan jeg tillade mig at sige, for jeg har arbejdet på både lukkede og åbne psyk. afdelinger - men forstod først rigtigt tingene, da jeg selv blev ramt.

    Den eneste vej frem er netop åbenhed. Os der kender dig, ved jo at du er helt normal. Og som folk er flest ! Og der er selvfølgelig ment positivt.....
    Nogen vil vel mene at alle os scrap-tosser er unormale....haha.
    Du har nogle ting, du og din familie skal tage hensyn til i hverdagen. Nogen skal sørge for ikke at komme i nærheden af pollen, og nogen kan ikke tåle nødder og skaldyr osv....
    Men "sygdomme" der ikke kan ses, er jo tit besværlige at leve med.
    Jeg håber at den nye medicin kan hjælpe dig til at få en bedre hverdag med større livskvalitet.

    Så flotte kort du har lavet - og sikke fine træer...hihi.
    Dejligt at du har det til at scrappe. Det er en dejlig hobby - til både gode og dårlige dage.

    Ang. dit initiativ til scrap i Stoholm (husk at skrive hvor det ligger. Kan se nogen misforstår det.) beundrer jeg det meget. Jeg håber virkelig det lykkes for dig - ellers må du lave et mindre corps i stedet.
    Grunden til jeg ikke har meldt mig er ene og alene min flytning. Jeg har heller ikke meldt mig til convention i okt. Jeg ved ikke, hvordan mit liv ser ud til den tid.

    God vind med din videre behandling. Og på gensyn til maj. Jeg glæder mig.

    SvarSlet
  8. Aller først et stort kram..!!
    Det hårdt at gå sygemeldt og ikke vide hvordan fremtiden ser ud.. Bare DET giver en masse bekymringer og kaos i hovedet på en- Jeg går jo selv sygemeldt med svær depression med angst mm.
    Min veninde fik konstateret ADHD( uden den hyperaktive del) og hun fik meget hurtigt medicin så undre mig du skal vente så længe..??
    Ved ikke om jeg skrev det sidst- men husk at få lægen der udskriver din medicin til at søge lægemiddelstyrrelsen om at du får medicintilskud på det- det hammer dyrt- og så skal du kontakte kommunen eller apoteket og snakke med dem om kroniker tilskud som er noget hvor du hver måned betaler et fast beløb til apoteket og så kan hente alt det medicin du har brug for hvis du får medicin for over 16.000 om året ( som ADHD medicinen hurtigt kan koster.. tror den hed stratea eller lign den min veninde får og hun gav 1800 om måneden ca så det løber hurtigt op...

    De bivirkninger hun fik var meget milde og hun fik hurtigt mere ro på og overskud til at komme igang med lidt arbejde igen så der er håb forude :)
    Måske du skal prøve at søge på facebook efter ADHD grupper- så du har nogen "ligesindet" at dele erfaringer med som virkelig forstår hvordan du har det.. Det kan være meget rart at have andre at snakke med det om som forstår en og kan give gode råd osv...

    Jeg har nu aldrig haft noget imod nogen lige meget om de havde den ene eller anden diagnose.. Har arbejdet med en masse slags mennesker og faktisk så finder man ofte de skønneste mennesker i de personer...

    Er ked af du oplever folk trækker sig når du åbner dig omkring hvem du er...
    Men husk at de personer oftest desværre er påvirket af medierne og tror det værste og ja hvis de ikke vil dig- så er de bestemt ikke værd at spilde din tid på ;)

    Man kan jo med den rette behandling og forhold omkring sig få et velfungerende liv og hverdag selvom man lever med ADHD og man er jo ikke underlig eller noget.. Man er jo et helt normalt menneske der bare har nogle særlige behov :)

    Endnu engang stort kram herfra...

    SvarSlet
  9. Super søde kort du har lavet.

    Hvor kan jeg læse om det crop du prøver at arrangere? jeg har ikke været så aktiv på SS eller bloggerne, selvom min blog nu har kørt i over 1 år, famler jeg mig stadig rundt i denne verden, og ind imellem går der uger hvor jeg ikke er på.

    Jeg kender dig ikke, har ikke læst så meget på din blog, og ikke mødt dig, (af hvad jeg kan huske). Men hvor er det godt det du skriver, det er så beskrivende at jeg bare måtte læse det hele og alle kommentarene med. Jeg kender kun enkelte med ADHD og det er alle børn, jeg har ikke mødt voksne med sygdommen, og må tilstå at jeg er en af de der "dumme" som havde en forestilling om at det var kun var børn der havde ADHD, men ja de børn bliver jo voksne en gang.

    Den der med samtalen der bliver underlig kender jeg dog godt, for godt nok har jeg ikke nogen sygdom, men jeg har gået hjemme siden jeg gik på barsel med min største pige for snart 6 år siden. Jeg havde fået nyt arbejde i forbindelse med at amterne lukkede, og da min barsel sluttede vente jeg derfor tilbage til et ukendt arbejde, jeg faldt aldrig til, og valgte derfor efter min 2. barsel at sige op. Jeg har nu været arbejdsløs i godt 2 år og jeg har nydt det. Så når folk spørger hvad jeg laver, er mit svar at jeg er lykkelig arbejdsløs. Deres svar til det er oftest "det kunne jeg bare ikke holde ud" og så er den ligesom død. Jeg er mærkelig, forkert, hører ikke rigtig til. Men jeg nyder at have tid til min familie. Når jeg prøver at forklare at mine piger har været meget syge og jeg helt ærlig ikke ved hvilken arbejdsplads der ville nyde at have en ansat der er sygemeldt med sine børn et par dage om ugen fra oktober til maj. Får jeg som regel at vide at det er man jo heller ikke, for der er jo "bare" nogen der passer dine børn. Jo men nu er der bare ingen der kan passe mine børn, da de der er tilbage bor for langt væk. Ja jeg er åbenbart osse anderledes.... og det kan ikke ses, heller ikke kaldes noget. Jeg er bare mig og jeg vil have lov at nyde mine børn, mens de er børn, er det forkert?

    Ved ikke om du kan bruge min berretning til noget. Fik bare lyst til at fortælle at der er mange måder at være anderledes på.

    Held og lykke med det hele, og nyd alt det gode omkring dig.

    SvarSlet