torsdag den 26. april 2012

Snart 1 måned siden!

Hejsa allesammen

Ja, som i kan se, så har der været stille på bloggen den sidste månede, da har bare ikke lige været energien til det. Der sker så mange ting lige for tiden.
Jeg burde vist også lave lidt om på min blog, for der står flere ting, som ja, ikke er helt up to date mht. mig.

For dem som ikke ved det, så fik jeg i september konstateret ADHD plus det løse, som jeg kalder det! Hehe. Altså i min situation er man bare nødt til at have lidt humor engang imellem, for ellers så vil livet se meget trist og gråt ud, som det nu også har gjort den sidste månede i mere end en forstand.
Jeg har jo gået og ventet på at skulle i behandling for min ADHD og igår oprandt dagen efter 8 måneders venten og jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forventet. Jeg skulle lige lave have lavet nogle prøver, som de så gerne skulle have noget svar på på mandag, hvor jeg skal derind igen og mødes med Doktormanden og min sygeplejeske igen! Og så skal jeg forhåbentlig begynde på medicin der.
Det er mærkeligt og tænke på, ja, det er faktisk ret så skræmmende og for første gange nogen sinde, sagde jeg den anden dag til min dejlige mand, at jeg var bange. Bange for hvad der skal ske!
Et ord jeg ALDRIG har sagt højt til nogen før. Mig bange!!!!!! pssssssssst det kan da ikke passe, men jo, som en anden blogger, der er ligesom mig skriver, så er det jo en hækle fejl i kysen hun har og jeg syntes det er et passende udtryk for mig også! :o)
For ja, ADHD er en hjerneskade og det er ligesom om, at så snart man nævner det eller siger man har ADHD el. lignende, så løber folk skrigende væk, de er mere bange for det de ikke kan se, end noget andet og ja, jeg syntes skisme det er en skam, for de går faktisk glip af en rigtig sjov person!! *host* hvis jeg selv skal sige det til tider! Hahahahaha
Og ja, så tænker den kloge person nok, jamen, så kan du jo bare lade være med at nævne det!!! Jamen altså, i kender det jo godt, hver gang man mødes med nogen så kører samtalen nogenlunde sådan her:
"Nå, jamen hvad arbejder du så med"
"Jamen, jeg er smørebrødsjomfru"
"Nå, hvor henne"
" Ja, jeg arbejder ikke ligenu"
"Hvorfor ikke"
"Fordi jeg går sygmeldt"
"Nå, for hvad dog"
"Jamen, jeg fik en svær depression og ja, så fandt de så ud af senere at jeg faktisk havde ADHD"


Ja, nu kan det svar gå flere veje fra den anden part!!!
Svar 1.

"Ej, det er jeg godt nok ked af at høre"

  Der er ikke noget at være ked af, det er jo med til at gøre mig til den person jeg er på godt og ondt. :o)

Svar nr 2:

"Nå, men hvornår bliver du så rask igen!!!

 Øhh ja, rask bliver jeg aldrig, vel! :o) ADHD er ikke bare noget der forsvinder, det er som sagt en hjerneskade/fejl i min hjerne

Svar 3:

Pinlig tavshed

Svar 4:  Det kender jeg også en der har, men du har da ikke DAMP! Du er da ikke vild!

Nej, min ADHD er mere den hypoaktive end den hyperaktive. Den hypoaktive er den, hvor min hyperaktivitet faktisk er inde i hjernen. Den kører for fuld udblæsning nonstop, med den ene idé efter den anden osv. og ja, jeg bliver hurtigt drænet for energi.


Og så er der også de mennesker som bare snakker med mig og spørger ind til det og det syntes jeg faktisk er rart, for det viser at de ikke er bange for mig/det, men jeg vil ligeså gerne snakke om alt muligt andet især mine hobbyer, for min sygdom er jo ikke det der definere hvem jeg er, men det er en del af mig og min hverdag.


Mine tanker kører jo på fuld blus og ja, jeg sidder da også og er lidt trist for tiden, for jeg bange for at min ærlighed måske også er noget af det der skræmmer folk fra at melde sig til de ting jeg løbende har forsøgt at arrangere.
Jeg håber stadigvæk på at "Scrap i Stoholm i august" bliver en realitet, men jeg er også efterhånden ved at være indeforstået med, at det nok ikke gør, men jeg håber det da stadigvæk inderst inde.
Hvad det er der ikke får folk til at melde sig til ved jeg ikke. Jeg ved ikke om de syntes det er for dyrt, men igen, det ville være rart med feedback om, hvad det er, så man kan ændre det til næste gang, hvis jeg har mod på at forsøge at arrangere noget igen. 


Det var lige nogle tanker jeg lige havde brug for at lufte lidt. Jeg har ikke været så kreativ igen på det sidste, men jeg har da forsøgt mig lidt. I må undskylde billedekvaliteten, men de er taget med min tlf og jeg er stadigvæk lige ved at lære det.













Det sidste kort er jeg ikke helt tilfreds med, men jeg skulle lige prøve mig frem med tyl, som nogle af jer andre har gjort SÅ flot, men det er sgu svært på mini ginen! Kors i skuret da. Hahahaha
Det store åbne hvid "hul til højre på kortet er så der kan blive skrevet navn derpå!


Det var lidt fra min overfyldte hjerne, ved ikke lige hvornår jeg kommer på igen og jeg undskylder så mange gange fordi jeg ikke har fået skrevet og kommenteret på jeres blogge fornyligt, jeg har bare ikke lige kunne overskue det, men jeg læser stadigvæk jeres blogs, det skal i ikke være i tvivl om.

Knus & krammer

Mie