onsdag den 20. oktober 2010

Regnfuld onsdag!

Hej allesammen!

Ja, jeg ved godt der er gået et stykke tid siden jeg har skrevet sidst, men jeg har haft brug for at bruge tid på mig selv og mine nærmeste! :o)

Min kæreste blev 30 sidste onsdag, så vi var ude og spise og i biffen bagefter! Totalt afslappende! Det var skønt!

Torsdag aften blev jeg så ringet op af min bror efter jeg var gået i seng, at min far var på vej på operationsbordet! Men jeg kunne ikke ringe til min far, da han ikke havde så meget strøm på tlf! Op i et hvis sted med det! Jeg ringede med det samme! Og fik så at vide at han nok skulle opereres pga. han havde revet sin akillessene over ved at spille VOLLYBALL!! I en alder tæt på de 60, så skal man skisme passe på sig selv, men han havde troet han kunne hoppe efter bolden som en anden ung knøs! Hehe

Fredag snakkede jeg så med ham! Han var først kommet hjem 02.30 om natten! Og han var IKKE blevet opereret alligevel, for han var faldet for ALDERSGRÆNSEN!! Sig mig lige hvem siger man er for gammel til at blive opereret! Han har da mange gode år endnu, men istedet for at hjælpe ham med at kunne komme igennem dem, måske normalt gående og uden smerter, så siger de, at han ikke har ret til at blive opereret! Det syntes jeg er så forkert!  Noget andet er så, at de bare lod ham sidde på skadestuen i MANGE timer uden nogen form for hjælp! Uden at få nogen smertestillende, uden der var nogen som spurgte ham om han kunne tænke sig, at få noget at drikke - JA hvad kan jeg næsten sige! Aalborg skadestue sutter røv og de får dumpe karakterer fra mig! (Ja, undskyld, men har selv oplevet meget dårlig behandling der - en juleaftens dag!)


Lørdag! Ja, der tog vi hjem til mine svigerforældre og fejre min kærestes fødselsdag! Det var en super dejlig dag og han fik en masse gaver som passer godt til vores nye hus især til hans fremtidige job som gartner i vores have!!!

Krammer fra mig

fredag den 8. oktober 2010

Overskyet fredag!

Hej allesammen!

Ja, så er det jo blevet fredag og det er en noget overskyet en af slagsen! I mere end en forstand! Vejret udenfor er rigtig gråt og trist! Hvor blev solen af? :o)
Jeg skrev den anden dag at jeg skulle have et supplement til min medicin, som skulle gøre at jeg kunne sove bedre om natten!
Jaaaaaaaaaaaaaamen det var som at få ketogan i en stor dosis (har fået det 1 gang i mit liv pga. sygdom). Den lille pille, slog benene væk under mig. Hele dagen igår, kunne jeg næsten slet ikke vågne - ja, jeg sov næsten hele dagen væk! Da jeg fik en igen igår aftes, ja jeg gik i seng 21.30 og sov til klokken var lidt i ti her til morgen. Og den gør mig godt ør, jeg kan ikke stå ret godt på min ben, altså min balance et meget påvirket og ja, så gør den mig også aggressiv! STORT MINUS! Så jeg har ringet til mobilteamet og venter på min kontakt person der kan vende tilbage til mig! For altså den lille pille gør faktisk det hele meget værre, så de må lige finde på noget andet da! Det er da helt sikkert!
For jeg går faktisk i en døs, altså jeg kan ikke vågne op! Og det er sgu ikke fedt da!

Så kan jeg se at der er kommet en ny læser til, som hedder Dorte Sørensen! Velkommen til med dig! :o) Jeg ved ikke om vi kender hinanden i forvejen! Gør vi det? Ja, du/i må undskylde, men min hukommelse er bare ikke god lige for tiden!

Jeg håber i har det godt og at i passer på hinanden!

Knus & krammer Mie

onsdag den 6. oktober 2010

Psykiatrisk Mobilteam & andet øregas

Hejsa allesammen

Jeg var ved lægen igår og hun var bare så super sød og hjælpsom og i samarbejde med min psykolog, havde de fået snakket om hvad der skulle ske. Så idag har jeg haft besøg af en fra det Psykiatriske Mobilteam her i Viborg og sikke en forløsning. Nu sker der endeligt noget.
Så det er rart! Hun kommer igen her i dag lidt senere med noget suplement til det medicin jeg får, så jeg kan få en bedre søvn om natten og det glæder jeg mig bare SÅ meget til.
Jeg tror det er over en måned siden jeg har sovet sådan rigtig godt om natten. Så jeg er rimlig udkørt!

På et tidspunkt var der en som kommenterede et af mine indlæg mht. hun kunne ikke forstå jeg kunne overkomme og skrive blog, når jeg har en svær depression. Til det må jeg også svarer, at det er ikke altid jeg kan overkomme det, men min blog er min form for dagbog - et sted hvor jeg kan få luft. Jeg ville ønske jeg kunne overkomme det hver dag, men det kan jeg ikke. Desværre
Min blog for er mig er hvor jeg kan skrive istedet for at jeg sidder og har en debat med mig selv indeni mit hovede! Jeg ved ikke om det giver nogen mening for jer, men det gør det for mig.

Fysisk overkommer jeg ikke ret meget for tiden og ja, det at skrive her er også lidt mere af tvang fra mig selv af. Jeg ligger på sofaen under min kærestes dyne med computeren og jeg glæder mig bare til at han kommer hjem. Han er min klippe og han er den eneste grund til at jeg bliver ved med at kæmpe.

Jeg har fået at vide et par gange nu, at jeg er lidt a-typisk for en med en svær depression. Og det syntes jeg jo er lidt interessant, for hvad mener de med det.
Jeg har indtil videre sådan kunne finde ud af:
1. Det er fordi jeg har et fighter- gen, at jeg ikke giver op, men bliver ved og ved med at kæmpe.
2. Jeg er en drengede pige, så mine reaktioner er ligesom både en mands & kvindes, når det gælder min depression dvs. det ene øjeblik kan jeg tude helt uhæmningsløst og det næste ser jeg rødt og har lyst til at skade andre.
3. Jeg kæmper imod min trang til at drikke, hver evige eneste dag. Hvorimod andre bare ikke altid kan modstå deres trang.

Jeg siger ikke med det her jeg skriver, at jeg er en ener, for jeg ved, at der er mange ligesom mig, der  har en atypisk depression og det er så forskelligt for hver individuelle person.

Jeg kan f.eks. derimod ikke styrer mig selv når det drejer sig om penge! Jeg får lommepenge! Jeg har selv valgt og spærre mit visakort. Jeg har mit hævekort - men tager det ALDRIG mere med ned i byen, for jeg kan bare ikke lade være med at bruge pengene! Og hvad bruger jeg så pengene på tænker i nok! Ja, det er ALT & intet!
Et eksempel kan være sidste år vi var på ferie i Berlin, der brugte jeg over 5000 kr på under en time på at købe perler, fordi jeg lavede smykker, for det hjalp/hjælper mig med lære at koncentrerer mig. Og det gjorde mig glad i den time det stod på og jeg var da også lykkelig et par dage efter, men derefter, ja, så hjalp det mig ikke en skid, for så blev jeg ulykkelig over alle de penge jeg havde brugt.

Et andet eksempel kan være at jeg tog på husflidsmessen i sidste måned og ja, jeg havde aftalt med min kæreste om, at jeg måtte bruge så og så mange penge og det var også HELT fint tænkte jeg, MEN jeg tog jo mit hævekort med mig og så gik jeg da bare udenfor at hæve flere penge, for der var SÅ mange ting jeg bare måtte have på messen! Så der røg der vist omkring 2000 kr på et par timer.

I weekenden var jeg så på Convention, det er hvor man kan mødes med andre scrappere og der havde jeg fået love til at brug 1000 kr og jeg havde ladet mit kort blive hjemme og jeg havde lavet en liste over hvad jeg skulle have og det gik fint og jeg fik nogle rigtig gode køb hjem. Det skal dog siges at da jeg ikke har været ovenpå længe, så fik jeg ikke rigtigt noget ud af Conventionen! Det var for højlydt og for mange mennesker, men dermed ikke sagt, at jeg ikke skal til engang igen, når jeg får det lidt bedre! :o)

Man kan jo godt sige at jeg har en misbruger person og jeg kæmper med den hver dag, men det er ikke det der definere hvem jeg er.

Jeg har da også fået nogle spydige kommentarer med på vejen fra andre jeg kender, hvis jeg har brugt en del penge, hvor de siger "Ja, det handler jo ligesom om, at man skal lære og kunne begrænse sig" 

Ja, hold nu bare kæft! Tror I ikke godt jeg er klar over det?
Hvis jeg kunne styrer mig, så gjorde jeg det da også og jeg har også gjort ALLE de tiltag, jeg nu engang kan gøre for ikke at bruge for mange penge. Og jeg er faktisk stolt af mig selv, at jeg har overholdt min aftale mht. mine købe den sidste måned og at der har været plus på min konto, for det er der ellers normalt aldrig!

Folk tror de er så kloge og at de siger jeg kan godt forstå hvordan du har har det!

GU FANDEN KAN I SGU DA EJ DET! MEDMINDRE I SELV HAR VÆRET IGENNEM DET!

Jeg lytter gerne til folk! Men altså folk der bare lukker BRÆK ud af ørerne for at lyde interessant og som om de har helt tjek på alt det med depression! LUK NU BARE LIGE ARRET! :o) 
Man kan hurtigt finde ud af om det er en som kender noget til det eller ej! 
 
Med det jeg skriver, så er det altså ikke møntet på dem som læser min blog, men mere, for at jeg kan få ord på det hele! For jeg ved at ude i verden sidder der andre som har det ligesom mig!!
Og nu vil jeg gerne EN GANG FOR ALLE SLÅ FAST ORDET "LYKKEPILLER" EKSISTERER IKKE I MIT UNIVERS!
JEG FÅR MEDICIN LIGESOM, HVIS DET VAR EN ELLER ANDEN HJERTE PATIENT, SOM HAVDE BRUG FOR SIN LIVSVIGTIGE MEDICIN!
MIN MEDICIN GØR MIT LIV TÅLELIGT AT LEVE OG JEG BLIVER IKKE "LYKKELIG" AF DEN. DEN FÅR MIG IGENNEM MIN HVERDAG!  

Nu vil jeg sige tak for idag, for nu kan jeg mærke jeg er blevet lidt mere klar i mit hovede efter at have fået alt det her ud! :o)

Knus & krammer Mie

mandag den 4. oktober 2010

FAT det for fanden da! :os Frustreret JA

Hej med jer!

Ja, jeg ved godt det er et godt stykke tid siden jeg skrev sidst, men jeg har bare ikke været ovenpå og er det stadigvæk ikke!
Der sker så meget for tiden og jeg burde være ovenud lykkelig, men det er jeg ikke!
Vi har længe ledt efter et hus - og nu har vi købt et! Og jeg burde være så super lykkelig og glad, men jeg er bare fyldt med tristhed.
Jeg er træt af at folk bare siger " Op med humøret Mie, det skal nok gå alt sammen" " Ej, hvorfor ser du så trist ud? Du har ikke noget at være trist over!"

SAT FAT DET FOR EN I HELVEDE, jeg har en svær depression og jeg er ikke happy happy face altid! Baaaaaaaaaaaaaaaah jeg skulle lige ud med mine frustrationer. Jeg bestemmer ikke over hvordan min krop, mit hovede, mit sind reagerer og er! Hvis det var så nemt, så stod jeg gladeligt i kø, for at få en pille til at kurerer mig!
Jeg ville ikke ønske dette for min værste fjende. Jeg føler mig følelsesløs IGEN! Jeg kan ikke mærke kærligheden inde i midt inderste.
Selvom jeg ved jeg elsker mig kæreste overalt på denne jord og han mig ligeså, så kan jeg ikke mærke det/føle det! Jeg kan huske følelsen af det, for det er ikke så længe siden, at jeg var begyndt og kunne mærke det igen, men nu har depression overtaget min krop igen igen og nu er jeg bare numb. Jeg orker det bare ikke mere. Hver evige eneste gang jeg kommer et skridt frem lige for tiden, så er det to skridt tilbage! Suk!

Nå, men jeg bliver nødt til at hvile mig, da jeg er så udkørt!

Pas godt på jer selv

Krammer fra mig