Mange ting er sket

Hejsa allesammen!

Ja, først vil jeg undskylde mit lange fravær her fra bloggen, men jeg har haft mit og kæmpe med! I slutningen af september var jeg til en opfølgnings samtale hos en psykiater, som skulle vurdere hvor langt jeg var kommet, for kommunen. Istedet for, at få at vide, at jeg var på vej fremad, så sprang der lige en bombe og på sin vis kan man jo godt kalde det for at fremskridt så!
Jeg sad og fik en god snak med ham og som samtalen skred lidt fremad, så sad han og kiggede på mig og sagde så " Mie jeg har lige nogle skemaer, som jeg gerne vil have du udfylder, hvis du altså er frisk på det" og ja, det var jeg da. Da jeg først begyndte og læse de skemaer, der fik jeg helt kuldegysninger, for det var som om der var en som havde siddet på min skulder hele mit liv og havde fulgt med på sidelinjen, for jeg kunne nikke genkendende til det hele og det var skræmmende, men også befriende.
Det korte af det lange er! Jeg scorede top point! Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde, men sikke en lettelse som skyllede indover mig og endelig vide, at det jeg altid havde følt var rigtig nok!!! Jeg har altid følt, at der andet galt end mine svære depressioner og lettere OCD, men ja, det gange hvor jeg har været ved lægen og bedt om hjælp til nogle problemer vedrørende misbrug af forskellige ting, fik jeg bare at vide at de problemer var der mange andre end mig som kæmpede med, jeg skulle bare lære og styre f.eks. min økonomi osv.
Så nu hvor jeg endelig har fået at vide, at den er god nok og at jeg har kæmpet mere end så mange andre, så er der faldet en ro på, men også en enorm tristhed.
Især pga. jeg har tænkt tilbage episoder fra barndom og ungdom, hvor jeg er blevet kaldt mange ting. En ting som har fyldt meget i mit liv og stadigvæk gør det, var da min gamle dansk lærer i 10 klasse siger til mig, hvor vi står i et frikvarter og snakker Handelsskole og Gymnasium og jeg nævner, at jeg gerne vil på Gymnasium og hun så siger til mig udover hele klassen (der var stadigvæk nogle derinde) "Nej, Mie det vil du ikke, for du har en rygrad som en regnorm". Det forstod jeg jo så ikke så meget af, men klassens flotte fyr stod lige ved siden af mig med et halvt smil/halvt grin og sagde "Mie øhh en regnorm har ikke nogen rygrad". Jeg er dagen idag meget taknemmelig for han sagde det til mig på en pæn måde, så hvis E. W. engang får det at vide, så siger jeg tak og jeg mener det helt seriøst. Min lærer det er en anden sag, for hun grinede bare og hun var det menneske, som jeg så op til og som skulle guide os ud i livet og få os til at tro på os selv, så A. S. T " Rend mig i røven kælling". Jeg har siden folkeskolen ikke troet på, at jeg var god nok til noget som helst, da du forstod, at ydmyge de elever, som havde det skidt nok i forvejen/var svage, du er en skamplet indenfor lærer faget og det mener jeg fuldt ud. Børn bliver overgivet af deres forældre i en lærer's varetægt for, at lære noget, for at vokse og for at blive selvstændige. Ikke for at blive ydmyget på det groveste og jeg ved at jeg også snakker for andre i noget af det jeg skriver.
SKAM dig A. S. T.


Ja, det var første del! Anden del følger senere, måske imorgen, for jeg har jo også oplevet en masse gode ting!


Knus Mie