Når døden kommer tæt på!

Hejsa allesammen

Ja, igår startede ud som den plejer, står op, tager afsted, er til møder, kommer hjem, er sammen med svigermor og senere mor, kommer hjem. Idet jeg er kommet hjem opdager jeg at der er kommet en sms fra min allerbedste ven. Først går det ikke helt op for mig hvad det er han har skrevet, men ved anden gennemlæsning går det op for mig. I løbet af weekenden har han mistet moderen til hans fantastiske datter! Der gik et stykke tid før jeg forstod hvad det var han havde skrevet. Han ville ikke have sendt en sms, da han ikke syntes jeg skulle høre det på den måde, men han var for knust til at ringe. Og det har jeg fuld forståelse for. Idag sidder jeg med den her tomhedsfølelse. Jeg var fuldstændigt knust igår (og er det stadigvæk) og jeg kunne næsten ikke stoppe med at græde, men hvordan skal jeg reagere på den tomhed, som jeg har indeni idag. Min egen dødsangst, som jeg har døjet meget med på det sidste er på overarbejde i min hjerne. 32 år var det hun fik og jeg er selv 31, det er for ungt til at skulle væk herfra. Jeg forstår det ikke! Jeg kan mærke jeg bliver nødt til at være sammen med andre idag, for ellers så kommer jeg ikke igennem dagen.

Mine tanker går til min allerbedste ven og hans lille pige

Vi er her for jer

Knus Mie