Det vildste angstanfald længer & Gået fra 13 læsere til 12!! Hmm! Hehe

Hejsa med jer!

Ja, så er jeg tilbage igen og jeg håber jeg kommer igang med at blogge hver igen! Jeg har haft en meget svær periode, den sidste uge har været mildest talt forfærdeligt. Og ja, det kulminerede fuldstændigt lørdag aften/nat! Jeg fik det værste angst anfald jeg har haft i længere tid, jeg kunne næsten ikke trække vejret og tårerne det løb som pisket og ja, jeg kunne slet slet ikke stoppe igen! Min kæreste og jeg havde haft en fantastisk snak lørdag aften, hvor jeg åbnede op og fortalte om en masse ting, som gik mig på og jeg var bange for! Især bange for at skulle flytte, så derfor følte jeg ikke rigtigt at jeg kunne elske vores hus, for som sagt, jeg var bange for at skulle give slip på det igen og det ville knuse mig.
I de perioder hvor jeg har det svært, så har jeg svært ved at overskue ting og det med at holde hus & rydde op, lave mad osv. det sker bare ikke - intentionerne er der i mit hovede men min kroppe lystre mig ikke - jeg kan ikke, lige meget hvor mange siger, kom nu - tag dig sammen osv. De sætninger dur bare ikke i et univers hvor en person har en depression af den ene eller anden slags. Så jeg har altid sagt til min kæreste jeg vil ikke love dig noget, da jeg ved at jeg nok ikke ville kunne overholde det. Ligesom jeg har sagt til ham, at han ikke skal love mig noget, som han ikke kan holde, da han ved hvor såret og skuffet jeg bliver - ja, det kan faktisk ødelægge mig rigtig meget mere end folk kan forstår.

Nå, men lørdag aften, hvor vi så skal til og i seng efter vores gode snak, så kom han til at sige to ting, som bare fik min verden til at kollidere og falde sammen!
1. Imorgen skatter så vil det være dejligt hvis du ordner soveværelset, kan vi ikke godt aftale det!
Og der begyndte angsten at tage fat! Tankerne fløj igennem mit hovede, for jeg ikke kunne forstå, hvordan han kunne sige det til mig, når han ved, at jeg ikke kan lave aftaler i den forstand, hvis jeg ikke kan overholde min del, så bryder jeg fuldstændig sammen og føler som en taber, ufuldkommen og ikke værdig til at være her. Jeg kunne mærke jeg var ved at skulle til at skrige, men istedet for, så begyndte jeg og græde stille og roligt og kunne mærke en vrede i mig, for han ved jo godt at vi har snakket så mange gange om det, at det ikke dur, at han siger tingene sådan, bare den lille måde man kan sige det på at nok! Men det næste der kom flyvendes ud af hans mund, knust mig fuldstændig!
2. Hvis vi/du (følte jeg at han sagde)  ikke snart tager os sammen og får styr på alt det her rod, ja, så må vi sælge huset og flytte!!!
De ord knuste mig! Han havde få timer før sagt til mig, at vi aldrig skulle flytte fra huset lige meget hvad der kom til at ske med mig og min situation, så da han sagde så splintrede HELE mit indre. Jeg følte mit hjerte blev flået ud og jeg kunne ikke gøre noget for at redde mig selv! Jeg græd som jeg ALDRIG nogensinde havde grædt før og jeg kunne næsten ikke få luft! Jeg fik et angstanfald, som sagde spar to og min kæreste, han fattede ikke lige hvad fanden der skete, før jeg langt om længe kunne få fremstammet, at han lige havde givet mig sit ord første på aftenen at vi aldrig skulle flytte fra huset og så sagde han pludselig dette her til mig. Han havde ikke vidst hvad det var han havde sagt, han var irriteret og frustreret og træt, da vi skulle til og i seng og da han så en masse tøj på gulvet havde det bare sagt klik og det var bare fløjet ud af ham!
Da han endelig forstod hvad han havde sagt, sagde han også undskyld og at han var dum osv. men ja, det er han jo ikke!! Han er jo bare normal! Det er jo mig, som er over sensitiv og som ikke reagerer på samme måde, som andre måske ville! Det tog lang tid før jeg faldte til ro igen, men vi fik snakket om det stille og roligt selvom jeg tudede som en stukken gris, men hva det er jo hvad der følger med mig i min nuværende situation.
Dagen efter da jeg vågnede igen var mit sind mere åbent! Jeg kunne mærke, at der havde været nogle ting som havde gået mig på, men som vi fik snakket igen og det var rart!


Ja, så som overskriften og siger, så er jeg jo gået fra 13 til 12 læsere! Jeg må jo åbenbart ikke være interessant nok til at folk vil blive her! Men jer som stadigvæk er her! Jeg er super glad for at gider og følge mig og så er jeg glad for at følge jeres blogs og alle jeres kreative idéer! :o)


Tak skal i have!

Knus Mie



The english version may come later on, however the short version is that I have been ill! And I have had one of the worst panic attacks ever! But I'm going on strong trying to keep my head held high! :o)

Hugs Mie