Min depression og mig! My depression and me

Hejsa allesammen!

Ja, jeg ved godt der har været stille her den sidste uges tid, men har ikke været helt ovenpå de sidste 2-3 uger. Som overskriften siger, så lever jeg med en svær depression og det er ifølge lægerne den 4 af slagsen. Jeg fik diagnosen stille tilbage i 2008 og ja, det var mig selv der tog kontakt til lægen. Det har vist sig, at jeg har gået ubehandlet i ja, over 14 år næsten, men de er ikke helt sikker.
Jeg har ALTID været en fighter. I folkeskolen blev jeg tit mobbet, men stadigvæk var det mig folk kom og betroede sig til. Skilsmissebarn. Oplevet nogle slemme ting på krop & sjæl, som jeg ikke ville ønske for min værste fjende, men alt hvad jeg har oplevet har gjort mig til den person jeg er idag.

En person der efterhånden kender mine egne grænser - jeg skal bare lære og sige NEJ til alt & alle!
I MANGE MANGE år sagde jeg ja og det skal jeg nok. Jeg var der altid, når mine venner havde brug for mig og de betroede mig ALT!!
Jeg var ALTID den "glade" og til tider sjove pige, men inderst inde kæmpede jeg med mine egne demoner.
Jeg fik aldrig selv luft for mine egne problemer og oplevelser, for de få gange hvor jeg betroede mig nogen, så gav det bagslag, så tilsidst holdte jeg alle mine tanker for mig selv og begyndt og diskutere inde i mit hovede.
Da jeg begyndte og få det rigtig skidt og jeg fik min diagnose, fortalte jeg nogle gode veninder om det. Den støtte jeg havde håbet ville være der/forståelse, den var der ikke.  Jeg har måtte kæmpe meget med mine indre demoner om, at give slip på dem. Mennesker, som jeg holdte ufatteligt meget af - ja, jeg fandt ud af hvem mine rigtige venner er og hvem ikke er! Dem jeg har kendt i 24 år er forsvundet som dug fra solen, men dem som jeg har kendt siden min Handelsskole tid - en 10 år, de er der stadigvæk og de er meget overbærende over, at jeg ikke har så meget overskud - at jeg til tider glemmer fødselsdage og ikke altid får sendt julekort.
Jeg har verdens mest forståelige kæreste, som jeg elsker overalt på jorden! He is my rock! Uden ham, så havde jeg ikke været hvor jeg er idag.
I perioder har jeg det rigtig godt og føler jeg kan klare en masse - men jeg glemmer ALTID dagen efter! Jeg er blevet meget bedre, til det med ikke, at brug alt min energi på en dag, men det har taget lang tid for mig, at forstå, at min krop ikke virker, som den har gjort og  den aldrig kommer til, at gøre det igen! Det har været en svær pille og sluge, men jeg har endelig accepteret det - men jeg kæmper stadigvæk videre. Jeg vil ikke sygne væk længere, som jeg var ved gøre.
Ja, jeg skal være på medicin resten af mit liv og det er jeg fuldt ud forstået med. For mange år siden sagde jeg, at det skulle jeg da aldrig nogen sinde, men ja, har måtte tage mine ord til mig igen.
Jeg ville bare sådan ønske at folk kan få ind i deres hoveder, at den medicin jeg/vi får ikke skal kaldes "lykkepiller" Min medicin gør mig sgu ikke LYKKELIG, men de gør mit liv udholdeligt/tåleligt at leve.

Det er lige alt hvad jeg har for idag. Jeg havde lige brug for at få taget hul på bylden om min depression, her på min blog. Nu vil jeg til og i seng og hvile mig og sove længe imorgen, hvis jeg kan! :o)

Knus Mie


Hi all

I'm just going to give you guys the short version tonight, because I'm off to bed now. I'm sorry I haven't been blogging much, but I haven't been feeling so good lately. My depression has had it's chains on me and my energy level has been pushed way back. One day I'll tell you all my story in English, but for today I'm just off to bed it's past midnight.

Night night everyone